onsdag den 3. december 2008

Man må sige at det første hold danskere har medbragt flyvevejr i håndbagagen, rigtig dejligt at der nu kommer lidt gang i den og vi har således i denne uge haft ca. 25 svævefly i luften pr. dag.

Det betyder også at jeg har fået lidt mere og se til. Det er et alsidigt job at være slæbepilot i Australien, og selve flyvningen er ikke den del, der tager længst tid. Det gør mig nu ikke noget og jeg hygger mig egentlig rigtig med at være med til at holde et center som dette kørende.

Vi har haft problemer med den ene Pawnee, og idag fløj jeg den så på værksted, ca. 20 min flyvning herfra. Blev hentet i en Dynamic som er et ultralet fly bygget i Slovakiet med rotax motor. I morgen skal vi bruge den til at slæbe med og det er spændende at se hvordan den klarer sig med moderne fly efter sig fyldt med vandballast!!!

Helt sikkert et rigtig lækkert fly som ud over at kunne slæbe er et rigtig spændende rejsefly, idag fløj vi hjem med ca. 220 km timen, meget godt når benzinforbruget da kun er omkring 15 l i timen.


Udsigten fra Dynamic
HC

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Kammerat!
Dejligt at læse, du trives downunder. Også skønt med nye rekorder med Hr. Arndt airforce i fron, IGEN! H.C., mon det ville være muligt at se hvordan du bor og flere billeder fra flyvefeltet, hangar, center etc.?
Her i DK er den årlige vinter depresion, ved at indtage julehumøret, koldt og mørkt, øv!
Nå, ha det smukt, min ven
/Anders