tirsdag den 30. december 2008

Anden sidste dag i år er ved at være slut.
Elise er nu hernede, hvilket jeg ikke har noget imod:-)
Ikke nogen flyvning idag, regn og senere opklaring med så meget blæst at vi ikke kunne flyve.

Så siden jeg sidst skrev er vist kun at nævne at Jørgen Thomsen som er her med sin LS10 den anden dag fløj sin 1000km diplom flyvning. dvs. en i mine øjne rigtig 1000km opgave, som var foruddeklareret og ikke som de andre 10 "1000km" flyvninger, der blev lavet den dag. I øvrigt rekord hernede med så mange lange flyvninger på en dag!

Dagen efter var det så Birgitte Ørskovs tur til også i LS10éren at sætte 2 danmarks rekorder samt flyve sin distance diamant, ved at flyve en opgave over 3 vp på 540km. Det tog mere end 8 timer og må siges at være en flot præstation i det blå vel og mærke, ellers ikke Birgittes foretrukne strækvejr.

Da jeg nu har fået sekræter på kan det være der i fremtiden kommer lidt mere nyt fra "downunder" men det vil tiden jo vise. '

Håber i alle har det godt. Det har vi.

HC

tirsdag den 23. december 2008

Glædelig jul

Herfra den anden side af jorden skal lyde en glædelig jul til alle, der følger med her på siden. Her drømmer vi også om en hvid jul, men vel og mærket hvid af svævefly i luften!

Og det lover faktisk godt for en hvid jul i år. Dejligt:-)

Der er ved at være rigtig mange her på pladsen nu og med næsten 30 fly der skal ud at flyve er der nok at se til på flyvepladsen.

Den bedste nyhed for mig idag er nu ,at der kun er 5 dage til Elise kommer herned. Hun ankommer om aftenen, og jeg kører så til Melbourne for at hente hende.

Så glædelig jul alle sammen
HC

fredag den 19. december 2008

En blæsende dag.

Var i bagsædet på DUOén idag, det blæste en pelikan og termikken var mildest talt elendig. Men god træning for min elev (og mig) desværre også i brug af motor. (sikke en larm)

Ellers en god dag, hvor der var pakke fra Gærum med hjemmelavet julekonfekt samt julegave.
Mange tak for det Moster Inger (konfekten er godkendt:-))

I morgen lover vejret godt med mindre vind og mere varme. Sandsynligvis en dag i bagsædet igen, men måske truer en degradation til slæbepilot igen.

Hej hej
HC

onsdag den 17. december 2008

Trekant

(Torben, ikke den slags trekant du tænker på!!!!!!!)








800 km trekant

Igår d. 16/12 var jeg ude at flyve i en rigtig flyvemaskine, altså en af dem uden motor(næsten uden motor!!!)

Da jeg startede ud var der cumulus og det var der også på de første ca. 250km derefter var det blåt.

Til gengæld virkede tørtermikken meget godt, selvom det ikke var super højt og styrken kun ca. 2msek i gennemsnit kunne jeg holde en rimelig hastighed.

Jeg vendte første gang efter godt 350 km, derefter gik det mod vest op i mod vinden som dog var svag ca. 20kmt. Jeg kunne stadig holde hastigheden oppe, på trods af at jeg en enkelt gang kom lidt rigeligt lavt, og måtte nøjes med 1 msek for at få lidt højde på inden jeg kunne flytte mig og fik så en god bobbel igen.

jeg havde besluttet mig for at vende på den anden side af griffith airport. Kunne på kortet se at tærrenet der var lidt lavere og på afstand kunne jeg også se at der var meget grønt, jeg var derfor noget spændt på hvad der ventede mig når jeg kom dertil.

Området omkring Griffith var heldigvis ok dog ikke så godt som det jeg kom fra.

jeg vendte og havde nu 200 km hjem, kl. var 1710 hvilket gav mig godt 2 timer med termik at arbjde med.

Det skulle vise sig at jeg fik brug for det hele, og jeg tog den sidste bobbel kl 1910 i 600m højde kom op i ca. 1600m hvilket tog 20 min! derefter et glid hjem hvor jeg havde fin højde, men den sidste bobbel træk tænder ud så det var en rar fornemelse at komme hjem.

Dejlig dag, der gav mig endnu et kanon indtryk af det at svæveflyve i Australien. Det er jo vanedannende det her!

HC

onsdag den 10. december 2008

Guld

Ingen ville flyve igår på nær Stener Leander og Morten koldkær.

ca. en time efter start kaldte Morten at nu gik tørtermikken til 3000m!

Jeg sagde sådan lidt for sjov at så burde jeg da lave min guld højde.

Fransesco spurgte hvad der stod forrest, det gjorde hans ASG 29 svarede jeg. Så tag den sagde han. ok sagde jeg så :-)

Flyslæb til 400m ind i en bobbel og træk så fulde bremser ned til 250m og så ellers op igen. Fra ca 600m gav boblen 5msek indtil 3000m så op i 3300m med 3msek og så var den guldhøjde hjemme:-)

Jeg fortsatte flyvningen og fik senere en bobbel, der gik til 3750m så en højdevinding på 3500m

ASGén flyver i øvrigt som en drøm, der er virkelig sket forbedringer siden ASW-24 virkelig en kanon flyver!

For de interreserede kan filen hentes på: www.onlinecontest.org

HC

onsdag den 3. december 2008

Man må sige at det første hold danskere har medbragt flyvevejr i håndbagagen, rigtig dejligt at der nu kommer lidt gang i den og vi har således i denne uge haft ca. 25 svævefly i luften pr. dag.

Det betyder også at jeg har fået lidt mere og se til. Det er et alsidigt job at være slæbepilot i Australien, og selve flyvningen er ikke den del, der tager længst tid. Det gør mig nu ikke noget og jeg hygger mig egentlig rigtig med at være med til at holde et center som dette kørende.

Vi har haft problemer med den ene Pawnee, og idag fløj jeg den så på værksted, ca. 20 min flyvning herfra. Blev hentet i en Dynamic som er et ultralet fly bygget i Slovakiet med rotax motor. I morgen skal vi bruge den til at slæbe med og det er spændende at se hvordan den klarer sig med moderne fly efter sig fyldt med vandballast!!!

Helt sikkert et rigtig lækkert fly som ud over at kunne slæbe er et rigtig spændende rejsefly, idag fløj vi hjem med ca. 220 km timen, meget godt når benzinforbruget da kun er omkring 15 l i timen.


Udsigten fra Dynamic
HC

fredag den 28. november 2008

Ja endelig en opdatering fra min side. 1 rigtig flyvedag på en uge er ikke noget at råbe hurra for.



Endvidere er det heller ikke noget der giver timer i bogen og det var jo en af grundende til jeg tog herned, men håber og tror nu stadig at det nok skal komme.



Var i Wangaratta idag og snakke med en flyveskole M.H.P konvertering af certifikat, i tilfælde af at situationen i Europa gør at det bliver svært at få et job hjemme, var det en mulighed at få noget her. Har nemlig snakket med en del efterhånden som siger at der helt klart er jobs at få, også med få timer på bogen! nu må vi se! (som den blinde sagde til den døve)!



Men ellers er alt vel.



Idag ankom 3 danskere godt trætte efter en rejse der pga. urolighederne i Bangkok var lidt længere end normalt.



Lidt billeder af hvor jeg bor, og min (næsten) nye bil. Har kørt de første 200 km og den går fint, og tilmed ikke ret dyr


HC

fredag den 21. november 2008

Nogen læsere vil måske undre sig over den megen stilhed fra undertegnede side!
Læsere der kender svæveflyvere rigtig godt vil derimod udemærket være klar over at stilheden skyldes: DÅRLIGT VEJR

Vejret de foregående 4 dage har været til alt andet end flyvning.

Idag fik vi så et vindue på ca. 6 timer at flyve i. Et ganske udemærket vindue endda, Jeg vil sige at det lignede en rigtig god dag i Danmark med samme slags termik!

Jeg tilbragte dagen i DOU Discus, hvor jeg var insruktør for en lidt ældre hærre på 80 år! Han er startet sent i sin svæveflyvekarriere og hans mål er nu et guld-diplom og han mangler sin 300km målflyvning, som han vil lave hernede.

Det var alt fra "Down Under " denne gang.

HC

lørdag den 15. november 2008

knap 8 m/sek


Dagen i dag må betegnes som en god dag, jeg var nemlig ude at flyve rigtig idag:-) altså uden motor (næsten!)


Idag fik jeg lavet mit tjek hernede således jeg nu også må flyve svævefly.


Da det var overstået var jeg så heldig at jeg fik lov at låne Jørgen Thomsen´s spritnye LS-10 han skulle nemlig flyve i Duo Discus sammen med Birgitte.


Vejret var ikke imponerende, tørtermik til godt 1500m når det gik bedst, og det er faktisk ikke ret højt når der ind imellem synker ret så kraftigt. Endvidere blev solindstrållingen i perioder skærmet en del af cirrus skyer, resultatet var at jeg måtte trække i motor håndtaget efter 240 km, det var jeg ikke helt tilfreds med.


Men alt i alt en dejlig dag, hvor jeg fik smagt lidt på den australske termik, og fundet ud af at det passer når folk siger at Australien er et dejligt sted at svæveflyve, DET ER DET!!!


Tak til Jørgen for lån af flyveren.


HC

fredag den 14. november 2008

Nå det er vist tid med en lille opdatering herfra.
de sidste 2 dage har flyvning været aflyst. Det er åbentbart normalt hernede at der efter ca. 5 dage med flyvevejr sker et skift i vejret som giver 1 eller 2 dage med dårligt vejr.

Tiden har vi så brugt på at få samlet ydeliger et par flyvere, alt i alt er der sendt ca. 30 fly herned fra europa fordelt i 5 containere(kan vist ses på et af billederne)

endvidere har jeg været ude at kigge på bil, må indrømme at man kommer noget længere med pengene hernede end hjemme. Har fundet en udemærket bil som jeg køber, den skulle være til at sælge igen når jeg tager hjem så udgifterne bliver minimale. Den står dog stadig ved forhandleren idet den skal indregistreres og have lavet airconditionen. Selve papirarbejdet er noget indviklet, men endnu et besøg på motorkontoret burde kunne gøre det.

Nå.... håber Danmark endnu ikke er gået helt på røven i mit fravær, og at alle har det godt.
flere nyheder følger, når noget kommer op.

HC

mandag den 10. november 2008

så flyver vi




Så gik nettet ned. Der har ikke været trådløs i et par dage, til gengæld har vejret fundet ud af at arte sig, med den bedste dag idag hidtil.



Tørtermik til 2000m og max 29g. de næste par dage skulle det varme op og til og med fredag burde været være godt med 35g torsdag og fredag.






idag var også min første rigtige arbejdsdag, hvor jeg fløj både sonde om morgenen og alle slæbene. idag var der 7 slæb. Når der bliver flest kommer vi nok op på 25 som så bliver på 2 slæbefly.






Som slæbefly har vi 2 pawnees, en med 235hk og en med 250hk endvidere har de begge 2-bladet propel hvilket gør at de er betydelig kvikkere end Arnborgs pawnee. Det har Grietje til gengæld lovet at det skal 40g varme nok gøre noget ved!!!






En anden stor forskel ved at slæbe i Australien er at turbulensen i form af termik er betydelig kraftigere. ofte sker det at vi kun lige holder nul og enda går nedad når det er værst. Grietje siger at hun af og til har været nød til at gå igen under landinger fordi termikken har været for kraftig til at hun kunne styre flyveren!






dagens billeder er:



1 det ene slæbefly, 2 sonde flyvning, 3 Corowa flyveplads






HC



fredag den 7. november 2008

Arnborg eller Corowa?????



Det regner stadig her ved aftenstid, og det har det gjort det meste af dagen! så af 2 dage har det nu regnet 50% af tiden, hvilket ligner et gennemsnitligt Sunaircup!




Men mon ikke hr. højtryk snart tager sig sammen og viser sig fra sin bedste side (på trods af at de snorer den forkerte vej rundt hernede)




Jeg vil senere fortælle noget mere om pladsen, fly osv. men vil vente indtil jeg har nogle billeder af det hele (gerne i tørvjer og med CU)
Dagens 2 billeder viser 1, den første start fra Corowa i denne sæsson, som var i forgårs, og 2 dagens flotte vejr.

torsdag den 6. november 2008

Ankomst

Efter lidt flyvning, en togtur og til sidst i bil, er jeg nu vel ankommet til Corowa.

Ankom i går kl 1700 og efter en god nats søvn føler jeg mig nu frisk til, at gå igang med at vænne mig til dagens gang og kende flyvepladsens rutiner.



På briefingen idag blev jeg præsenteret og vi fik dagens vejr og bane i brug.
Der forventes en udemærket flyvedag med start engang over middag.

Jeg er blevet sat til at slappe af idag, så jeg bruger dagen til at pakke lidt ud.

HC